Kursus i debitorstyring og kreditorstyring i Dynamics 365 Business Central
Lær om debitor- og kreditorstyring
Kurset “Debitor- og kreditorstyring” er for dig, der vil lære om debitorbogholderi og kreditorbogholderi i Dynamics 365 Business Central. Undervisningen er baseret på version 18 fra 2021. Denne version er webbaseret – populært kaldet “web-klienten”.
Vi gennemgår de mest anvendte arbejdsprocesser indenfor debitor- og kreditorbogholderi i programmet.
De næste kursusdatoer er den 14. november i Allerød og 18. marts i Vejle.
“Kurset har givet mig tilgang til et nyt system. Jeg mener det er et af de bedste systemer at lære.
Jeg vil anbefale kurset til alle jeg kender, der arbejder på et kontor. Underviserne var dygtige til at lære fra sig og gode til at hjælpe. I det hele taget et rigtig godt kursus.”
Lis Hansen, LEGO System A/S
Vil du have styr på debitorer og kreditorer?
På dette kursus lærer du debitor- og kreditorfunktionen i Microsoft Dynamics 365 Business Central. Her ser du agenda for kurset:
Debitorstyring
- Oprettelse af debitorer
- Salgsfakturering
- Bogføring af indbetaling
- Udligning af et bilag, udligning efter saldometoden og efterudligning
- Debitor saldoliste og poststatistik
- Afstemning af debitorbogholderi mod finans
- Kontantsalg
- Annullering af udligning
- Udstedelse af kreditnotaer for returnerede varer
- Kreditnota som rettelse af fejlfakturering
- Udstedelse af rentenotaer og rykkere
- Valutastyring og samlefakturering
Kreditorstyring
- Oprettelse af kreditorer
- Købsfakturering og registrering af faktura
- Bogføring af udbetaling samt automatisk betalingsforslag
- Genbestilling af varer og direkte leveringer
Hvem henvender kurset sig til?
På kurset får du kendskab til de mest anvendte arbejdsprocesser inden for debitorbogholderi og kreditorbogholderi i Dynamics 365 Business Central. Kurset er tilrettelagt, så du ikke skal bruge tid på opsætninger, men kan koncentrere dig om de daglige arbejdsopgaver.
For at deltage på kurset kræver det, at du har kendskab til grundlæggende betjening af Microsoft Dynamics 365 Business Central, gerne svarende til kurset Introduktion og Overblik.
Du bør desuden have nogle års erfaring med generel debitor- og kreditorstyring samt en vis erfaring i betjening af PC og Windows-programmer.
”Deltagelse i kurset har givet mig en bedre general forståelse for hvordan Navision fungerer, og hvordan de forskellige elementer snakker sammen. Der var en meget rolig og hyggelig atmosfære på kurset, hvor der var plads til alle de spørgsmål man kunne stille, og tid til alt den hjælp man havde brug for. Et tempo alle kunne følge med i.
Jeg kan anbefale kurset til mine kollegaer og venner som arbejder med NAV – undervisningen var meget tilfredstillende”.
– Jonas Rosengren, Andersen & Stender A/S
Du undervises i den nye webbaserede Microsoft Dynamics 365 Business Central
Undervisningen foregår i Microsoft Dynamics 365 Business Central version 18, som blev frigivet i 2021.
Denne version er webbaseret.
Hvad koster kurset?
Kurset “Debitor- og kreditorstyring” koster 4.375 kr. ekskl. moms.
Prisen er inklusiv forplejning og PC, der stilles til rådighed – klargjort med Dynamics 365 Business Central og andre nødvendige programmer. Du får også udleveret et eksemplar af lærebøgerne Salg og Køb 1 og Salg og Køb 2.
Varighed: 1 dag, fra kl. 9.00 til 16.00
Sted: Allerød eller Vejle
Spørgsmål?
Har du spørgsmål om kurset?
Du er altid velkommen til at kontakte os.