I en rolle som udvikler hos Logos Consult arbejder du analyserende og ansvarligt. Som person er du nysgerrig og søgende efter ny viden.

Hvordan vil min arbejdsdag se ud?

Du kommer til selv at kunne planlægge din arbejdsdag, så den er i god balance med fritid og familieliv.

De fleste af dine arbejdsdage bruger du på kontoret. Du kommer til at arbejde tæt sammen med konsulenterne om at udvikle, designe og tilrette løsninger til kunderne.

Vi arbejder i teams i forbindelse med Dynamics NAV/Business Central implementeringer. Du kan få mulighed for at tage ansvar for projekter og indgå tæt samarbejde med kunderne.

Her fortæller Ole om sit arbejde som udvikler, og hvorfor han har valgt at være hos Logos Consult i over 8 år.

Hvilke opgaver skal jeg sidde med?

Som udvikler hos Logos Consult har du en baggrund som datalog, softwareingeniør eller lignende. Du kommer til at programmere i Dynamics NAV/Business Central programmet.

Dine opgaver bliver:

  • Programmering af tilretninger samt dokumentation heraf
  • Udvikling af ny programfunktionalitet baseret på beskrivelser fra konsulenter
  • Design af løsninger til kunder i tæt samarbejde med konsulenter og kunder

Vores kunder er mellemstore virksomheder i Danmark. Vi samarbejder oftest med kundens økonomi-, administrations- og/eller IT ansvarlige. Desuden er vi jævnligt i dialog med kundens øvrige IT leverandører, fx web-bureau og hosting-partner.

dynamics 365

Er det her den typiske beskrivelse af dig?

At arbejde som udvikler hos Logos Consult er for dig, der trives med at:

  • Arbejde analyserende. Du er god til tal, data og går efter fakta.
  • Arbejde ansvarlig. Du tager ansvar og holder, hvad du lover.
  • Arbejde fleksibelt. Du kan veksle mellem opgaverne, når det er nødvendigt.
  • Arbejde målrettet. Du elsker at opnå dine mål og fokusere på det vigtige.
  • Lære nye færdigheder

Samtidigt ser du dig selv som en person, der er:

  • Detaljeorienteret og disciplineret med dit arbejde
  • En problemknuser. Du løser problemerne efterhånden som de opstår
  • Fremtidsorienteret. Du holder dig orienteret om den teknologiske udvikling

Dedikeret uddannelsesforløb

Vi tilbyder et dedikeret uddannelsesforløb til den rette kandidat. Det er intern undervisning, hvor du primært undervises af vores udviklingschef. Her får du opbygget dine kompetencer, så du er rustet til en karriere som Business Central udvikler hos Logos Consult. Du får en chef, der forstår dine faglige udfordringer, giver sparring, og samtidigt støtter dig i din faglige og personlige udvikling.

Er du interesseret?

Det er et krav, at du er uddannet datalog, softwareingeniør eller lignende for at være udvikler hos Logos Consult. Hvis du er interesseret så send en kort mail til udviklingschef Flemming Mortensen på fm@logosconsult.dk.

Vi har ikke åbne stillinger lige nu, men indleder en ansættelsesproces, når den rette kandidat melder sig.

Scroll to Top
hvad er navision

E-bog med 23 Tips og Tricks

Vil du have e-bogen til Microsoft Dynamics 365 Business Central (NAV)? Tilmeld vores nyhedsmail og få e-bogen.

Vi sender nyhedsmails ca. 3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig.

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op. Så tager vi en uforpligtende snak omkring dine behov.