Nyheder i Business Central vers. 17

2. oktober 2020

Microsoft har den 1. oktober 2020 frigivet en ny version af Microsoft Dynamics 365 Business Central. Det er version 17. Her får du de væsentligste nyheder i versionen.

Generelle nyheder

Microsoft har prioriteret at håndtere de forslag til forbedringer, som kommer fra kunderne. Ud over dem som hentes fra kundeportalen aka.ms/BusinessCentralIdeas, så indhentes der også inspiration fra feedback-funktionen i programmet.

Der er mere end 20 nye forbedringer til applikationen i denne frigivelse. De fleste vil være tilgængelige fra den 1. oktober, men der vil være forbedringer, som først kommer senere på året.

I denne nye frigivelse er der blandt andet fokuseret på integration til Microsoft Teams og Power Platform-integrationen for at styrke samspillet i hele Microsoft økosystemet. Dette forbedrer mulighederne for at understøtte den digitaliseringsrejse, som rigtig mange virksomheder enten er i gang med eller påtænker at starte op på i den nærmeste fremtid.

Applikationsforbedringer

Nedenfor har vi udvalgt et par af de forbedringer, der er kommet til denne frigivelse.

Standardenhedspris for ”ikke lager varer”
På servicevarer og ikke-lagervarer kan man nu ændre kostprisen løbende, så prisen altid afspejler den faktiske omkostning.

Kontrollere økonomikladder i baggrunden
Du kan nu vælge at opsætte ”Fejlkontrol” i baggrunden for validering af finanskladder, mens du arbejder på dem. Når valideringen er aktiveret, vises faktaboksen ”Kladdekontrol” ved siden af kladdelinjerne og viser problemer i den aktuelle linje og hele kladden. Validering sker, når du åbner en kladde, og når du vælger en anden kladdelinje. Feltet “Fejl i alt” i faktaboksen viser det samlede antal problemer og ved at klikke på feltet åbnes en oversigt over problemerne.

Underret brugere om ændringer med høj risiko i valgte opsætningsfelter
Du kan nu definere en liste over felter, der indeholder højrisiko-data og forretningskritiske data, som du vil have besked om, hvis de ændres.

Du kan se den fulde liste over nyhederne til Dynamics 365 Business Central på Microsofts side her.

Spørgsmål?

Microsoft frigiver årligt to versioner af Microsoft Dynamics 365 Business Central. Har du spørgsmål om den nye version, opgradering, licenser mm.? Så kontakt vores salgsafdeling på telefon 75 85 73 99 eller skriv til os her.

Har du spørgsmål? Så udfyld formularen herunder!

Scroll to Top
hvad er navision

E-bog med 23 Tips og Tricks

Vil du have e-bogen til Microsoft Dynamics 365 Business Central (NAV)? Tilmeld vores nyhedsmail og få e-bogen.

Vi sender nyhedsmails ca. 3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig.

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op. Så tager vi en uforpligtende snak omkring dine behov.