Rollecenter

22. juni 2015

Nye versioner af Microsoft Dynamics NAV indeholder rollecentre. Se her hvordan du skifter rollecenter i NAV.

Rollecenter i Dynamics NAV

Rollecenter er en nyere funktionalitet i Microsoft Dynamics NAV (programmet skiftede i 2018 navn til Dynamics 365 Business Central).

Microsoft Dynamics NAV, også kendt som Navision, er gennem tiden blevet frigivet i mange versioner. Med hver ny version er der kommet ny funktionalitet.

Den største forandring inden for Dynamics NAV i nyere tid, er den rollebaserede brugerflade. Du har nok hørt om den før: Role Tailored Client (RTC).

Den nye rollebaserede brugerflade kom med version 2009. Siden da kan man kun få Dynamics NAV med den rollebaserede brugerflade.

Rollecenter har fokus på dine arbejdsopgaver

Når du starter det nye rollebaserede Dynamics NAV program, ser du et rollecenter. Her er der fokus på dine arbejdsopgaver. Det medvirker til at du kan arbejde hurtigere. Du undgår at skulle klikke dig ind i de forskellige moduler og dybere ned i menu strukturen for at finde den funktionalitet, du skal bruge – en menu struktur som er kendetegnende ved de ældre klassiske versioner af Dynamics NAV.

Er du f.eks. ordrebehandler, ser du ordreoversigten med det samme, når du starter dit program. Ligeledes vil f.eks. rollen som “administrerende direktør” have oversigt over omsætning, pengestrøm, top 10 debitorer osv.

Der findes forskellige rollecentre. Her ser du et udpluk af nogle rollecentre:

  • Adm. direktør
  • Bogholder
  • IT-chef
  • Lagermedarbejder
  • Salgsordrebehandler
  • Personalechef
  • Projektleder
  • Regnskabschef
  • Salgschef
  • Produktionsplanlægger

Sådan skifter du rollecenter

Her kommer en kort vejledning til hvordan du skifter rollecentre i Microsoft Dynamics NAV 2017 eller 2018, når du bruger NAV via din Windows klient – dvs. som et program.

Du skal søge efter “Brugertilpasning” i søgefeltet i øverste højre hjørne (eller på trykke på Ctrl + F3) i dit Dynamics NAV program.

Du kan også bruge denne sti:
/Afdelinger/Opsætning/Programopsætning/Rolledefineret klient/Brugertilpasning.

Under oversigten over brugertilpasning, kan du dobbeltklikke på den bruger, du vil tildele et andet rollecenter. Du skal vælge rollecenter ud fra feltet Profil-id. Klik på Pil-Ned og vælg det nye rollecenter.

Når du har valgt det nye rollecenter, skal du klikke på knappen “OK”.
Du skal huske at lukke NAV programmet for at kunne starte op i den nye rolle.

Brugerfladen er stort set ens i de nye rollebaserede versioner (fra NAV 2013 og op), og derfor kan du også bruge vejledningen til tidligere rollebaserede NAV versioner.

Sådan skifter du rollecenter, når du bruger NAV i en web-browser

Tilgangen til at skifte rollecenter når man bruger NAV online (via en web-browser) er lidt anderledes.

Her kommer en kort vejledning:

Klik på dit profil-ikon i øverste højre hjørne, og vælg Mine indstillinger.

Klik på pilen ved feltet Rollecenter og vælg det rollecenter, du ønsker.

Ved NAV 2017 eller tidligere versioner skal du huske at logge af og logge på igen for, at ændringerne kan træde i kraft.
Anvender du NAV 2018 eller nyere, træder ændringerne i kraft med det samme.

Du kan kontakte os her, hvis du har spørgsmål om Dynamics NAV og rollecentre

Har du spørgsmål? Så udfyld formularen herunder!

Scroll to Top
hvad er navision

E-bog med 23 Tips og Tricks

Vil du have e-bogen til Microsoft Dynamics 365 Business Central (NAV)? Tilmeld vores nyhedsmail og få e-bogen.

Vi sender nyhedsmails ca. 3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig.

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op. Så tager vi en uforpligtende snak omkring dine behov.