Søges: Dynamics 365 Business Central/NAV konsulent til afdeling i Allerød

Hos Logos Consult leverer vi Dynamics 365 Business Central og Dynamics NAV løsninger til mellemstore virksomheder i Danmark

Som konsulent bliver dine opgaver:

  • Analyse af kunders forretningsprocesser
  • Afholdelse af workshops
  • Rådgivning
  • Support
  • Undervisning, både ude hos kunden og i vores egne kursuslokaler

Du kommer til at arbejde med opgraderinger, implementeringer og idriftsættelser af Business Central programmet samt 3. parts produkter sammen med det øvrige team af konsulenter og udviklere.

Søg jobbet

Ring eller skriv til leverancechef Lars Westerberg hvis du har spørgsmål til stillingen. Eller send allerede nu dit CV til Lars.

Tiltrædelse er efter aftale.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Om dig

Vi forventer, at

  • Du arbejder som ERP konsulent eller tidligere i din karriere har været ERP konsulent
  • Du kan arbejde selvstændigt og selv styre dialogen med kunder for at følge op på opgaver
  • Du kan indgå i projektarbejde og samarbejde med kunde, andre leverandører og kolleger for at nå i mål med projektet
  • Du behersker dansk i skrift og tale

Du finder det spændende at finde løsninger, der dækker kundens behov – både ved at vælge den rigtige funktionalitet i standardprogrammet og ved at definere robuste programtilpasninger i samarbejde med vores udviklingsafdeling.

Du får mulighed for at tage ansvar for projekter og indgå tæt samarbejde med kunderne. Vi arbejder i teams i forbindelse med Dynamics 365 Business Central implementeringer, og du vil derigennem få den rolle, der passer bedst muligt ind i dit speciale.

I denne video får du et indtryk af, hvordan det er at arbejde hos Logos Consult.

Peter, Lars og Flemming er ledere, og fortæller om hvordan det er at starte som ny hos os.

Pia, en af vores erfarne konsulenter, fortæller om hendes opgaver og samarbejde med kolleger og leder.

Hvorfor skal du fortsætte din karriere hos Logos Consult?

Som konsulent hos Logos Consult får du:

  • Afvekslende og spændende opgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et bagland af professionelle programmører. Det betyder for dig, at du kun skal fokusere på det, du gør bedst – at være konsulent
  • En leder, der forstår dine faglige udfordringer, giver sparring, og samtidig støtter dig i din faglige og personlige udvikling

Vi arbejder altid med de nyeste Business Central versioner, så alle vores medarbejdere tilegner sig løbende opdateret viden om vores kerneprodukt og teknologierne omkring det.

Vi har en stærk tradition for at støtte og hjælpe hinanden, når ny viden skal tilegnes og når vanskelige opgaver skal løses.

Vi har fokus på, at:

  • Du når dine mål og deadlines – uden at gå på kompromis med et velafbalanceret arbejds- og privatliv
  • Allokere realistisk tid til opgaverne – vi kommunikerer med hinanden og vi afstemmer, hvem, der gør hvad
  • Du videreudvikler dig, så du altid har kompetencerne til at gøre dit job bedst muligt

Vi er meget opmærksomme på, at vi tilføjer opgaver og udvider dit kompetencefelt i et tempo, der passer dig. Hermed oplever du en god start hos os og i dit samarbejde med vores kunder.

Søg jobbet

Ring eller skriv til leverancechef Lars Westerberg hvis du har spørgsmål til stillingen. Eller send allerede nu dit CV til Lars.

Tiltrædelse er efter aftale.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Jobtryghed, bonusordning og udvikling

Vi har gennem 26 år vist en stabil fremgang, der har betydet konstant udvikling og jobtryghed for de ansatte. Derfor har vi også en for branchen ganske høj gennemsnitsanciennitet.

  • Vi tilbyder bl.a. flekstid, så du kan indrette din arbejdsdag på en måde, der også giver dig tid til familie og privatliv. Du har også mulighed for at arbejde på nedsat tid.
  • Lønmæssigt matcher vi selvfølgelig niveauet i IT-branchen, og lønnen vil modsvare dine kvalifikationer og resultater.
  • Vi tilbyder en bonusordning med realistiske mål.

Vi har flere medarbejderfordele såsom flekstid, sundhedsforsikring, frokostordning, fleksibel pensionsordning samt fri telefon og internet.

Vi har afdelinger i både Vejle og Allerød. Begge afdelinger ligger tæt på motorvej.

Om Logos Consult A/S

Vi lægger vægt på at skabe langvarige kunderelationer. At det lykkes kan ses af, at 75% af vores kunder har været hos os i mere end 5 år. Vi betjener flere hundrede kunder og gennemfører mellem 30 og 50 implementeringsprojekter om året. I de senere år har vi implementeret flere hundrede projekter baseret på den nyeste generation af programmet.

Vi er et stærkt team af erfarne eksperter, udviklere og konsulenter inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central / Dynamics NAV.

I flere end tusinde tilfælde har vi bevist, at enhver virksomhed, uanset størrelse og branche, kan bruge Business Central / Dynamics NAV til håndtering af administrative processer. Det handler om at se de muligheder, programmet rummer og om at få virksomhedens arbejdsprocesser optimeret, så den får fuldt udbytte af standardprogrammets funktionalitet.

Scroll to Top
hvad er navision

E-bog med 23 Tips og Tricks

Vil du have e-bogen til Microsoft Dynamics 365 Business Central (NAV)? Tilmeld vores nyhedsmail og få e-bogen.

Vi sender nyhedsmails ca. 3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig.

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op. Så tager vi en uforpligtende snak omkring dine behov.