background-image
  • VÆRDISKABENDE KOMPETENCER
  • SIKRE LEVERANCER
Kontakt os her

Licenser og besparelser

For mange virksomheder, der anvender C5, er der besparelser ved at skifte licens senest 31. marts 2019.
Hos os får du vished, om du kan spare penge for din virksomhed.

Det naturlige skridt videre

De fleste, der anvender C5 programmet, ved at supporten fra Microsoft på C5 ophører i januar 2019.
Microsoft tilbyder fortsat sine mange tusinde C5-kunder at beskytte deres investering i programmet ved at bytte C5 til Dynamics NAV eller 365 Business Central.

Dynamics 365 Business Central er nyeste version af NAV. Business Central og NAV 2018 er væsentlig mere moderne, og kan som standard langt mere end Dynamics C5 programmet.

Dynamics NAV 2018 eller Dynamics 365 Business Central er det naturlige skridt videre for mange virksomheder, der anvender C5.

Det handler om at spare penge på licenser

For mange virksomheder, der anvender C5, kan det betale sig at skifte C5 licensen til Dynamics NAV 2018 senest 31. marts 2019.

Vi har rådgivet flere virksomheder, der har opnået store besparelser. Vi har bl.a. rådgivet en virksomhed, der har fået en besparelse på 275.000 kr., fordi at de valgte at skifte sin C5 licens til en NAV 2018 licens senest 31. marts. Havde de ventet til efter 31. marts, skulle de betale 275.000 kr. Desuden undgik virksomheden en prisforøgelse på sit årlige NAV abonnement på ca. 40.000 kr.

Om en virksomhed kan spare penge på licenser og besparelsens eventuelle størrelse, er individuelt for den enkelte virksomhed. Besparelserne afhænger af licensværdi og brugerantal.

Vi kan rådgive dig, om du kan opnå besparelser – og i så fald hvor stort beløbet kan være. Rådgivningen er gratis og uforpligtende. 

Hvordan virker det?

Microsoft har annonceret, at kunder med en C5 licens, som er købt senest 6. oktober 2013, kan migrere til Business Central Essentials licensen. Desuden med uændret abonnementspris i forhold til C5. Disse kunder kan også migrere til NAV 2018 ligeledes med uændret abonnementspris – men migrering til NAV 2018 skal senest være den 31. marts 2019.

Der er 2 muligheder
Fra C5 til NAV 2018:1 samtidig bruger bliver til 1 samtidig bruger
Fra C5 til Business Central:1 samtidig bruger bliver til 1 navngiven bruger

Skifter du licens til NAV 2018 senest 31. marts, kan du senere skifte til Business Central. Med et licensskift fra NAV til Business Central bliver 1 samtidig bruger til 2 navngivne brugere. Med et skift fra C5 til Business Central bliver 1 samtidig bruger kun til 1 navngiven bruger.

Besparelserne afhænger af hvor mange brugere, du vil have på det nye system. Du kan nemlig opnå besparelser ved at skifte fra C5 til NAV 2018 og senere til Business Central. Med andre ord får du dobbelt så mange navngivne brugere ved en senere konvertering fra NAV 2018 til Business Central.

Men muligheden for at skifte til NAV 2018 udløber 31. marts 2019.

Forskellen mellem en navngiven og en samtidig bruger

Med en Dynamics NAV licens køber man samtidige brugere. Altså personer der er på systemet samtidigt. Man kan eksempelvis have licenser til 20 brugere. Men der kan være flere personer end 20, der anvender systemet. Der kan være 20 personer på systemet samtidigt.

Med den nye licensmodel til Business Central kan man kun købe navngivne brugere. Det vil sige, at alle de medarbejdere, der skal anvende systemet, skal have én bruger hver.

Med Business Central kan man altså ikke længere ”deles” om en bruger-adgang.

Det kommer an på licensforhold

Mange virksomheder kan spare penge ved at skifte fra C5 til NAV 2018 og evt. senere til Business Central. Med andre ord anvende NAV 2018 som “mellemstation” for at opnå dobbelt så mange navngivne brugere på baggrund af de penge, virksomheden allerede har investeret.

For nogle virksomheder er det desuden en fordel, at der er mulighed for at købe flere C5 brugere inden, de skifter til NAV 2018 eller Business Central, da C5 licenser til C5 brugere er billigere end NAV brugere.

Skiftet er muligt for virksomheder, der har abonnement. Det er også muligt for virksomheder, der ikke har abonnement, og vil gentegne sit abonnement. Du kan kontakte os for at få overblikket over din virksomheds mulige besparelser.

Hvis du vil skifte til NAV 2018, så er der her en deadline fra Microsoft: 31. marts 2019. Det er sidste dag, hvor man kan købe NAV 2018 licenser.

De fleste virksomheder, der opgraderer sit ERP system, har ofte brug for at købe flere brugere. Typisk er medarbejderantallet vokset, siden virksomheden sidst investerede i et ERP system.

De fleste virksomheder, der anvender C5, ved at Microsoft supporten på programmet ophører i januar 2019. Så overvejer du (ligesom så mange andre økonomichefer, virksomhedsejere mv., der anvender C5) at skifte til NAV, så er din tid givet godt ud ved få undersøgt dine licensforhold nu.

Gratis rådgivning om licenser

Når du kontakter Poul eller Camilla i vores salgsafdeling, får du vished, om du kan spare penge. Penge der kan bruges på andre nyttige tiltag.

Ring eller send en mail til Poul eller Camilla, og få svar på om du kan spare penge ved at skifte licens senest den 31. marts.

Poul sidder i vores jyske/fynske afdeling. Skriv til Poul her: poh@logosconsult.dk. Du kan også kontakte ham på telefon 7643 7385.

Camilla sidder i vores sjællandske afdeling. Skriv til Camilla her: cah@logosconsult.dk. Du kan også kontakte hende på telefon 7643 7389.

Tips & Tricks til Dynamics NAV