Har du husket kildekoden?

14. april 2020

Denne artikel indeholder vigtig viden for dem, der køber tilpasninger eller tillægsløsninger til deres Microsoft Dynamics 365 Business Central løsning.

Hvad er extensions?

Tilpasninger til din Microsoft Dynamics 365 Business Central løsning kan nu leveres på to måder. Den nye måde kaldes ”extensions”.

I modsætning til den traditionelle måde at levere tilpasninger på, ændrer en extension ikke det fysiske program på din computer. I stedet installeres der en ekstra komponent, der automatisk bliver brugt, når du benytter dit program – enten i stedet for eller som supplement til standardfunktionaliteten.

Fordelen ved extensions er, at det i princippet er muligt at opdatere standardprogrammet uden at skulle flytte tilpasninger fra den gamle til den nye version, netop fordi extensions ligger uden for standardprogrammet.

En risiko ved extensions

I forbindelse med tilretninger, der leveres som extensions, er det imidlertid vigtigt, at du er opmærksom på, at du også får leveret kildekoden – og ikke kun den eksekverbare kode.

I modsætning til den traditionelle måde at levere tilpasninger på, er kildekoden nemlig ikke som udgangspunkt en del af leverancen. Den er nemlig ikke indlejret i databasen, sådan som den altid var tidligere.

Hvorfor er kildekoden vigtig?

Hvis du ikke har kildekoden, er det kun den, der har udviklet din extension, som kan vedligeholde den – f.eks. i forbindelse med fejlrettelse.

Uden adgang til kildekoden kan andre Microsoft partnere hverken ændre i din extension eller læse programmet i forbindelse med et support spørgsmål.

Derfor skal du som kunde have kildekoden

Langt de fleste kunder har brug for at få lavet tilpasninger til deres Dynamics 365 Business Central program. Vælger din Microsoft partner at udvikle tilpasningerne som extensions, anbefaler vi, at du altid forlanger at få kildekoden til disse extensions medleveret.

Her er 4 årsager til, at du som kunde skal have kildekoden:

  • Skifter du til en anden Microsoft partner, kan din nye partner ikke rette i program tilpasninger, der er lavet som extensions – hvis ikke du har kildekoden til dem
  • Du kan risikere, at det giver forsinkelser for dit ERP projekt, hvis kildekoden skal fremskaffes fra din tidligere Microsoft partner
  • Du kan risikere, at den tidligere partner ikke ønsker at udlevere kildekoden, men i stedet vil have fortsat betaling for at vedligeholde denne extension til dit program
  • Hvis ikke du kan få kildekoden udleveret, betyder det, at din nye partner skal udvikle tilretningen på ny. Altså kommer du til at betale for en tilretning, som du også betalte for hos den tidligere Microsoft partner

Når vi hos Logos Consult udvikler extensions til vores kunders løsninger, sørger vi selvfølgelig for, at du som kunde får kildekoden leveret med.

Vi tilbyder bl.a. vores kunder en On-Premises udgave af Dynamics 365 Business Central. Til den udgave kan vi levere program tilpasninger både på normal vis og som extensions.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål om din Microsoft ERP løsning, extensions og tilpasninger eller andet? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi kan rådgive og give sparring til din virksomhed. Gratis og uforpligtende.

Ring til vores salgsafdeling på 75 85 73 99 eller send en mail til box@logosconsult.dk. Vi er klar til at hjælpe dig.

Logos Consult har leveret flere end 1.000 Business Central implementeringer eller opgraderinger siden 1997. Vi hjælper også gerne din virksomhed.

Microsoft Dynamics 365 Business Central er det nye navn for Dynamics NAV og Navision.

Har du spørgsmål? Så udfyld formularen herunder!

Scroll to Top
hvad er navision

E-bog med 23 Tips og Tricks

Vil du have e-bogen til Microsoft Dynamics 365 Business Central (NAV)? Tilmeld vores nyhedsmail og få e-bogen.

Vi sender nyhedsmails ca. 3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig.

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op. Så tager vi en uforpligtende snak omkring dine behov.